Et nyt hjem for gamle skibe
Mange historiske skibe har fundet et nyt hjem i museumshavnen i Kappel. Og nu er skibene til stor glæde for havnens mange besøgende. Udover de mange originale skibe ligger der i havnen også mange kopier af spændende historiske skibe af mange forskellige typer. De fleste reddere har sat informationstavler op så havnens gæster kan blive klogere på skibet. Vi har samlet information om nogle af havnens skibe her.
Else af Sletten
Else af Sletten er en typisk bornholmsk sildebåd. Båden i egetræ er bygget i Årsdale på Bornholm 1923. Sildebåden er 14 m lang og 3 m bred. I 1940 blev båden bygget om og fik dieselmotor, hvorefter den sejlede som fiskekutter ved Svendborg i nogle år. Herefter havde båden skiftende ejere, indtil den blev fundet i Hundested Havn i 1970. Den blev restaureret og kunne i 1975 kunne den søsættes igen. Efter mange år med skiftende ejere og flere restaureringer efter gamle tegninger, kom Else til Kappel i 2007.
Frederike af Altona
Frederike af Altona er en kopi af en schokker – en bådtype som blev brug til fiskeri i det hollandske Zuiderzee indtil det 19. århundrede. Skibstypen har sit navn fra øen Schokland i Zuiderzee. Frederike von Altona er bygget i 1983, og har en længde på knap 10 meter og som det er karakteristisk for bådtypen et meget smalt undervandsskrog.
Jonas fra Friedrichstadt
Jonas er af bådtypen See-Ewer og blev bygget i 1911 i den frisiske by Waterhuizen. Efter en ombygning blev lastrummene omdannet til et hyggeligt opholdsrum. Jonas blev søsat af de hollandske van Diepen-brødre, og blev brugt som forsyningsskib for kystboerne. Båden sejlede indtil 1930erne, hvorefter hun blev ombygget til et motorskib. Skibstypen See-Ewer er baseret på to master med gaffelrigning og lav dybgang, som gjorde det muligt at sejle gennem mudderfladerne i Vadehavet.
Havnens hjemmeside
Du kan læse mere om museumshavnen og de mange skibe på Museumshafen Kappelns hjemmeside her: https://www.museumshafen-kappeln.de/