Tag et kig tilbage i historien: Hammershus
Hammershus fremstår i dag som en borgruin. Ved indgangen til borganlægget kan du dog stadig se, hvordan borgen må have set ud under sin storhedstid. Hammershus blev bygget i det 13. århundrede og har været fredet siden udgangen af det 19. århundrede. Siden da er bygningsværket løbende blevet restaureret.
Hvad drikker Møller? Få svaret i Ekkodalen
Midt på Bornholm ligger den berømte Ekkodal. Her kan du prøve kræfter med dine egne sjove ekkosætninger, mens du nyder en smuk spadseretur i fortryllende omgivelser. Du kan også slå et smut forbi Gamleborg eller Dronningestenen. Borganlægget Lilleborg er ligeledes et besøg værd.
Rubinsøen – smukke landskaber, der er som skabt til naturelskere og lystfiskere
Hvis du gerne vil fange din egen fisk til aftensmaden, er sommerhusferien absolut det rette sted at gøre forsøget i ro og mag. Her er Rubinsøen på Bornholm et godt sted at starte. Vil du hellere vandre end fiske, er Rubinsøen ligeledes det perfekte udflugtsmål. En fin vandresti snor sig nemlig hele vejen rundt om den idylliske sø.
Nexø Museum
Nexø Museum er bymuseum beliggende i Nexøs ældste hus. Museet byder på en række spændende udstillinger, der viser byens historie som fiskeriby, Østbornholms geologi, historiske virksomheder og bombardementet af byen under anden verdenskrig. Nexø Museum byder også på en række foredrag og guidede byvandringer.