I udkanten af Odense Centrum
Tag ringvej 02 uden om Odense Centrum. Indgangen til zoo er nem at finde takket være effektiv skiltning. Odense nås nemt fra både Sjælland og Jylland via motorvej E20. Der er gratis parkeringspladser direkte ved zoo. Du kan også gøre din entré med stil og tage vandvejen via Odense Å.
130 dyrearter
Odense Zoo er hjem for godt 2000 dyr. Disse repræsenterer 130 forskellige dyrearter. Du kan opleve legesyge chimpanseunger og stolte løveflokke, der sniger sig elegant afsted langs klipperne, eller se de fascinerende søkøer og sjove pingviner boltre sig ubesværet rundt i de kolde våger.
Oplev havens dyr blive fodret
Som i enhver anden zoo er fodringstid altid et højdepunkt. I den forbindelse kan det betale sig at notere sig fodringstiderne for de enkelte områder. Vil du selv prøve kræfter med rollen som dyrepasser? Ved køb af en ekstra fodringsbillet kan du selv få lov til at fodre girafferne. Nærkontakt med de fascinerende skabninger kan ikke undgå at blive en uforglemmelig oplevelse.
Udover de mange spændende dyr er der aldrig langt til næste legeplads.
Og der er skam virkelig gjort noget ud af de forskellige legeområder i Odense Zoo. Hvis ungerne hellere vil holde en pause fra dyrekigningen og boltre sig i klatrestativet, skorter det altså bestemt ikke på muligheder. Mens ungerne boltrer sig på legepladsen, kan forældre nyde lidt koldt at drikke.
Mad og drikkevarer – medbragte madpakker er også velkomne
Gnaver sulten eller tørsten, kan du slå dig ned i en af de mange hyggelige caféer i zoo. Du er dog også velkommen til at tage plads ved picnicbordene med din medbragte madkurv. Her kan alle gøre præcist, som de vil. I Restaurant Kathmandu kan du sætte tænderne i en lækker burger lavet af lokalt produceret kød. Er du mere til fisk, vil den røgede laks i "Café Darwin" uden tvivl falde i din smag. Skal det være helt enkelt i form af en kop kaffe? Så stil kaffetørsten hos "Safari Coffee to go" i nærheden af girafindhegningen.
En zoo med gode dyreforhold
Odense Zoo sørger ikke bare for at gæsterne får en dejlig dag. At dyrene tilbydes en afvekslende og artsrigtig indkvartering og hverdag prioriteres lige så højt. Derfor er indhegningerne nøje indrettet, så de efterligner dyrenes naturlige levesteder mest muligt. Med sine 130 dyrearter hører Odense Zoo til en af Danmarks største zoologiske haver. Det kulinariske udvalg og de hyggelige opholds- og legepladser er med til at gøre et besøg i Odense Zoo til en stor oplevelse for gæster i alle aldre.
Her ligger Odense Zoo
Odense Zoo
Søndre Blvd. 306
5000 Odense
Danmark
Hvis du vil vide mere om fodringstider og det aktuelle aktivitetsprogram i Odense Zoo, kan du besøge havens website.
Foto 1, copyright: Odense Zoo Foto: Ard Jongsma
Foto 2, copyright: Odense Zoo Foto: Ard Jongsma