Afstand til
1200 m til stranden
450 m til indkøbsmuligheder
500 m til nærmeste restaurant
Velindrettet stort sommerhus i Ostseeresort Olpenitz
Skal hele familien samles under samme tag? Så er dette sommerhus det rette! Her er plads til 16 gæster og gode faciliteter. Sommerhuset ligger i Olpenitz, som er et ferieresort under udvikling ved østkysten i Nordtyskland. Her er I tæt på strand og vand – og kun en kort køretur fra den hyggelige by, Kappeln. Sommerhuset har sin egen indendørs swimmingpool med vandrutsjebane og romersk trappe. Er man til velvære og afslapning, kan det foregå i det boblende spabad og den varme sauna. Aktivitet og leg kan foregå i husets aktivitetsrum, hvor I finder et kombineret billard/bordtennisbord, bordfodbold, dart og Play Station 4. Her er god plads til liv og glade dage. Dette sommerhus har et dejligt køkkenalrum, hvor der er god plads til, at alle gæster kan sidde samlet og hygge med et lækkert måltid mad rundt om spisebordet. Her er også et veludstyret køkken og en sofagruppe foran fjernsynet og tæt ved sommerhusets brændeovn. Sommerhusets 16 sovepladser fordeler sig på 6 dobbeltværelser og på en hems med 4 sovepladser (bedst til børn). I alt har sommerhuset 3 badeværelser. Udendørs er der en flisebelagt og delvist overdækket terrasse med havemøbler og grill. I nærheden af sommerhuset finder I en stor legeplads.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Forbruget beregnes ud fra aflæsning af målerne ved ankomst/afrejse. Du kan altid se den gældende forbrugspris for dit ophold via det lejer-log in, som du modtager, når du har lejet et sommerhus.
Har du brug for et estimat for et ophold, inden du booker sommerhuset, sidder vores bookingteam altid klar til at hjælpe dig. Når bare du ved, hvor stort et sommerhus du planlægger at leje, hvornår I vil afsted og hvor mange gæster I bliver, så har vi mulighed for at give jer et prisoverslag på jeres forbrug.
Det skal være trygt for dig at leje et VillaVilla-sommerhus.
Over 90% af VillaVilla-sommerhusene er i øvrigt udstyret med en Vølund varmepumpe, som leverer omkring 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi. Det betyder at du, sammenlignet med en ferie i et tilsvarende sommerhus med fx el radiatorer, ikke oplever nær den samme fordyrelse, hvis energipriserne stiger. I husene med luft til vand varmepumper og jordvarme er varmeprisen endvidere inkluderet i elafregningen.
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner. (Obs! Ikke alle huse har brændeovn, det fremgår af husbeskrivelsen).
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området