Saml familien til fejring i et luksussommerhus
Et luksussommerhus kan være den perfekte ramme om jeres næste familiesammenkomst, uanset om I skal fejre en rund fødselsdag, barnedåb, konfirmation, kobberbryllup eller bare skal samles til en hyggelig dag.
Der er plads til op til 30 overnattende gæster samt masser af aktiviteter for alle aldre, så der er rigelig plads og aktivitetsmuligheder til hele familien. Og så er der selvfølgelig plads til, at I alle kan sidde sammen og spise en dejlig middag.
Når du vælger at samle familien i et luksussommerhus, har du frihed til at tilrettelægge alt, som du selv vil. Det gælder alt lige fra pynten til maden. Vores største huse er udstyret med mikroovn og fryser samt to ovne, komfurer, køleskabe og opvaskemaskiner - så her er det ingen sag at lave mad til mange mennesker. Og har du ikke lyst til selv at kokkerere, kan du jo altid vælge at få maden leveret udefra.
Bar med køleskab
Flere af vores sommerhuse er indrettet med bar med køleskab i husets aktivitetsrum, hvor der kan serveres kolde drikkevarer til gæsterne. Søg efter et sommerhus med bar her.
I aktivitetsrummet er der desuden masser af aktiviteter for både børn og voksne. Ofte finder du både bordtennis, bordfodbold, dart og spillekonsol her.
Hvor skal jeg samle familien?
Vi udlejer sommerhuse i hele Danmark lige fra det nordjyske til Bornholm, så der er mange muligheder for at finde en lokation der passer til netop din sammenkomst. Hvad enten det skal være inden for en rimelig afstand, eller du ønsker et bestemt sted længere væk. Tag et kig på vores oversigt over sommerhusområder, for at finde det perfekte sted at samle familien.
Hvor mange overnattende gæster kan der være?
Vi udlejer store sommerhuse med plads til mange gæster. De mindste sommerhuse har plads til 12-14 overnattende gæster, mens de største har plads til op til 30 overnattende gæster. I vores søgefunktion, kan du bl.a. søge på antallet af overnattende, så du nemt får en oversigt over sommerhuse i den rette størrelse.
Det mener lejerne
"Vi ville gerne fejre vores kobberbryllup og nåede frem til, at det var en god løsning at leje et luksushus i en uge. Vi syntes prisen på omkring 20.000 kr. var fornuftig. Det bliver jo hurtigt mindst 50.000 kr., hvis man skal holde en fest."
"Vi holdt hele to fester i huset. Én for familien og én for vores venner. Vi lavede selv maden, det var der god tid til at gå og forberede i de mellemliggende dage, så det hyggede vi os faktisk med", fortæller Lene Røge
Har du spørgsmål til, hvordan du bedst muligt kan planlægge jeres store dag i et luksussommerhus, så kontakt os på tlf. 8725 7165.