Fyrtårne i Danmark

På grund af vores lange kyststrækninger er Danmark et land, hvor du kan besøge masser af fyrtårne. Flere af vores fyrtårne er i dag fredet og står som vigtige monumenter over vores historie.

Enkelte fyrtårne står så tæt på kystlinjen, at de er i fare for at styrte i havet inden for en kort årrække. Så hvis du vil nå at opleve dem, inden det er for sent, er det bare med at komme i gang.

Et fyrtårn kan være en stor oplevelse – også for børn

Fyrtårne er imponerende bygningsværker, men det er ikke kun derfor, du skal besøge dem. Bevæger du dig op i toppen af et fyrtårn, har du et fantastisk udsyn over havet og landskabet i alle retninger.

Selv for børn, der måske ligefrem ikke jubler ved tanken om at skulle besøge et fyrtårn, er det en stor oplevelse at bevæge sig de mange skridt op til toppen og nyde udsigten. Derfor kan et besøg i et fyrtårn være en glimrende aktivitet i ferien – også for børn.

De mest populære fyrtårne i Danmark

Om et fyrtårn er flot eller ej, er selvfølgelig et spørgsmål om smag. Men her har vi samlet nogle af de mest besøgte fyrtårne i Danmark.

Rubjerg Knude Fyr

Fyrtårnet ved Rubjerg Knude, der ligger lidt syd for Lønstrup, er placeret på det højeste punkt ved vestkysten i Vendsyssel. Rudbjerg Knude Fyr blev oprindeligt bygget 200 meter inde i landet, men siden har havet ædt sig tættere på. Fyrtårnet har i flere år været få meter fra at forsvinde i havet, men er under stor mediebevågenhed flyttet ca. 70 meter længere ind i landet i 2019.

Det er muligt at komme op i toppen af fyrtårnet og nyde udsigten.

Hirtshals fyrtårn

Det hvidkalkede fyrtårn ved Hirtshals har stået der siden 1863 og fungerer stadig den dag i dag. Der er dog sket meget siden fyret første gang lyste op. Hirtshals fyrtårn er åbent alle årets dage fra kl. 10 og til solnedgang. Det koster et beskedent beløb at besøge fyret. Rundt om fyret er der stier at gå på, hvor man bl.a. kan opleve bunkere fra 2. verdenskrig. I klart vejr er det muligt at se helt til Skagen fra toppen af fyret.

Bovbjerg Fyr

Bovbjerg fyr ved Lemvig er kendt for sin karakteristiske røde farve, der får det til at stå ud i landskabet. Fyrtårnet i Bovbjerg er et levende sted med café, arrangementer, guidede ture og kunstudstillinger. Derfor kan du se frem til meget mere end en flot udsigt, når du besøger Bovbjerg Fyr.

Lyngvig Fyr

Lyngvig Fyr ligger ved Holmsland Klit midt mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Det siger sig selv, at det er noget af en udsigt, du kan se frem til! Du befinder dig 53 meter over havoverfladen, når du står i toppen af Lyngvig fyr. Den tidligere fyrmesterbolig er i dag omdannet til butik og café med diverse udstillinger.

Skagen Fyr

Hvis du er i sommerhus i Skagen, er en tur op i toppen af Skagen Fyr et must. Her kan du nyde den smukke udsigt over Skagen by til den ene side og havet til den anden. Samtidig er fyrtårnet et glimrende sted at se på fugle fra. Af samme grund er fyret blev omdannet til et oplevelsescenter kaldet ”center for trækfugle”. Der er også café og shop til fyrtårnet.

Andre populære fyrtårne

De her fyrtårne er også et besøg værd:

  • Det Hvide Fyr (Skagen)
  • Røsnæs Fyr (Kalundborg)
  • Hanstholm Fyr (Hanstholm)
  • Sletterhage Fyr (Syddjurs)
  • Stevns Fyr (Store Heddinge)
Fyrtårn i Mommark

Se fyrtårne på din sommerhustur

Skal du i sommerhus nær hav og strand, er der god mulighed for at opleve et fyrtårn – også dem på listen ovenover. Der findes masser af fyrtårne i Danmark, ikke mindst langs vestkysten. Vi har en lang række sommerhuse i Vestjylland, hvor du aldrig er langt fra et fyrtårn.

Se mere
24 personer
9 Værelser
4 Badeværelser
Lejepris/uge fra

2.400,00 kr.

Inkl. rengøring
24 personer
10 Værelser
4 Badeværelser
Lejepris/uge fra

2.800,00 kr.

Inkl. rengøring
22 personer
9 Værelser
4 Badeværelser
Lejepris/uge fra

2.200,00 kr.

Inkl. rengøring