Mønsted Kalkgruber
Begiv dig ned i de underjordiske og kølige minegange, og dyk samtidig ned i den spændende historie om Mønsted Kalkgruber. En tur ned i kalkgruberne tager ca. to timer og fører både gennem store hulrum og små minegange. Det underjordiske hulesystem har en samlet længde på i alt 60 km. Husk jakke, da temperaturen kun er 8 grader året rundt.
Jesperhus Blomsterpark
Interessante skulpturer og en farvestrålende blomsterkulisse venter dig i Jesperhus Blomsterpark. Ungerne vil elske at boltre sig i parkens vandland, der både strækker sig over en udendørs og indendørs del. Afslut en begivenhedsrig dag i Jesperhus Blomsterpark med at bevise dit værd på bowlingbanen.
Friluftsmuseet Hjerl Hede
Det kulturhistoriske friluftsmuseum Hjerl Hede er det perfekte sted at dykke ned i Jyllands historie. Mere end 40 historiske bygninger er blevet genopført på Hjerl Hede som en tro kopi af originalen. Herunder Danmarks ældste bondegård fra 1546. Danmarks stolte traditioner inden for kunsthåndværk er ligeledes repræsenteret på Hjerl Hede.
Verdenskortet
Tag familien med på en jordomrejse hos Verdenskortet ved Klejtrup Sø. Her kan I opleve en miniudgave af verden med søer, floder, bjerge og ørkener. I sommermånederne kan de mindste sejle en tur i små både på Stillehavet.
Ved verdenskortet finder du desuden en 18-hullers minigolfbane, minizoo med klappedyr, labyrint, hoppepude og masser af gamle spil og legeredskaber for hele familien.
Daugbjerg Kalkgruber
Med sine 1500 år på bagen er Daugbjerg Kalkgruber den ældste kalkmine i hele Skandinavien. Tag hele familien med ned i 60 meters dybde, og oplev hvordan der helt ind i det 20. århundrede blev udvundet kalk i Danmark. Glæd dig til en spændende rundtur i den kølige kalklabyrint dybt under jorden. Undervejs fortæller guiden desuden om røveren Jens Langkniv, som engang søgte tilflugt i de underjordiske gange.
Spøttrup Borg
På Spøttrup Borg kan du rejse tilbage til Middelalderen. Spøttrup Borg er utrolig velbevaret og giver derfor et enestående indblik i dagligdagen på borgen for 500 år siden. Spøttrups nærmeste omgivelser tæller bl.a. Spøttrup Sø, der er kendt for sit rige dyre- og fugleliv. Dermed er slottet både et kulturhistorisk og naturskønt udflugtsmål. Bag borgen vokser der mange forskellige krydderurter og lægeplanter.
Foto 2, copyright: John Sommer
Museum Thy
Museum Thy består af seks forskellige udstillingssteder. Her kan du både bliver klogere på den lokale digter Johan Skoldborgs, se udstillinger om Anden Verdenskrig. fiskerlivet ved Limfjorden og bronzealderen. Museum Thy byder tilsammen på mange spændende udpluk fra hele områdets kultur og natur.
Museum Salling
Besøg et af de fem museer i Skive området og oplev de 55 millioner gamle fossiler på Fur, historien om fiskerne og jernbanen i Glyngøre, se moderne kunst på Skive Museum og oplev ridderne på Spøttrup Borg. Der er masser af lærerige og sjove oplevelser på museerne ved Limfjorden.
Viborg Domkirke
Talt på besøgende er domkirken i Viborg en af de største attrakltioner i det midtjyske. Hvert år besøger over 100.000 gæster den smukke kirke, som blev opført omkring år 1100. Download domkirkens app og få en digital rundvisning i kirken.