Velkommen til Hjerl Hede

Hvis du planlægger at holde ferie i Nordjylland, bør du helt sikkert indlægge et besøg på Hjerl Hede. Friluftsmuseet breder sig over et stort naturareal og præsenterer Jyllands historie fra stenalderen til i dag på levende og anskuelig vis. Her er det tilladt at opleve museet med alle sanser, inklusive følesansen, og børn elsker derfor det lærerige og underholdende museum.

Selv hunde må tages med på museet, bare de er i snor. De har desuden gratis adgang. Museet er handicapvenligt indrettet både hvad angår stisystem og toiletforhold, og du kan endda få stillet en kørestol til rådighed på forespørgsel.

Hjerl Hede ligger i den jyske kommune Holstebro

Det kulturhistoriske museum Hjerl Hede ligger i Holstebro Kommune i Nordjylland, omgivet af mose, sø og skove. Fra Aarhus til Hjerl Hede er der omkring 110 km. Køreturen kan dermed gøres på godt halvanden time. Det er desværre ikke helt nemt at komme til Hjerl Hede uden bil. Det nærmeste, du kommer, er Vinderup St., som kan nås med lokalbanen fra Aarhus mod Struer.

Herfra er der dog 6 km til fods, så det kræver god tid og kondition. Har du børn med, er dette i hvert fald næppe nogen god løsning. I stedet kan du overveje at sætte kursen mod Skive og Holstebro og leje en bybil her.

Levendegørelse på Hjerl Hede

Store oplevelser for hele familien

Hjerl Hede har masser af attraktioner at byde på. Det meste af programmet finder sted fra april til oktober.

Historiske bygninger fra forskellige tidsperioder

På området kan du blandt andet besigtige over 40 historiske bygninger, der er bygget efter originalt forbillede. Disse omfatter ikke kun beboelseshuse men også gårde, værksteder og en landsbykro. Du kan frit gå ind og ud af bygningerne og på den måde opleve forskellige historiske tidsperioder på nærmeste hold. Hjerl Hede giver dig et godt indblik i livet, som det har taget sig ud på landet i Jylland gennem tiderne. Derfor er frilandsmuseet selvfølgelig også hjem for husdyr som får, geder og heste.

Her finder du også Danmarks ældste bondegård, der kan dateres helt tilbage til 1546.

Traditionelt kunsthåndværk

Mellem slutningen af juni og starten af august er museet befolket af dygtige kunsthåndværkere, der udøver de gamle erhverv i autentiske beklædningsgenstande og omgivelser. I de mange forskellige værksteder med gamle maskiner kan du kigge håndværkerne over skulderen, f.eks. på bødkerværkstedet, hos karetmageren, hjulmageren, træskomageren eller sivskomageren.

Elever i traditionel skolebeklædning

I landsbyens gamle skole går eleverne selvfølgelig også historisk klædt. I smedjen laver smeden små genstande, som de besøgende kan købe med hjem som souvenirs. I købmandsbutikken kan du ligeledes fylde kurven med varer "fra tidligere tider". Hos bageren kan du smage bagværk og brød bagt efter originale opskrifter. Andre attraktioner omfatter mejeriet, møllen, vaskeriet, savværket med dampsav og en smalsporsbane med damplokomotiv.

En mølle på taget

Det er ikke hver dag, man ser en vaskeægte tagmølle. Disse små møller blev tidligere anbragt ved eller på hustaget og drevet af vindkraft. Det samme gør sig gældende for tagmøllen på Hjerl Hede. Møllen letter arbejdet og sætter tempoet i vejret, da betjeningen ikke kræver muskelkraft.

Museumskirken

Under dit besøg på friluftsmuseet Hjerl Hede må du endelig ikke gå glip af museumskirken, som er opført som en rekonstruktion af den typiske romanske kirketype fra 1100-tallet. Som forbillede har man haft Tjørring Kirke nord for Herning. Kirkens indre er udsmykket med romanske kalkmalerier i stærke farver samt en kopi af en østjysk døbefond fra 1200-tallet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i vores månedlige lodtrækning om 4 biografbilletter.
Vi sender løbende nyheder, tips og inspiration til din ferie, og du kan til enhver tid framelde dig igen.
Din emailadresse bliver hos os.
MANGE TAK FOR DIN TILMELDING TIL NYHEDSBREVET
Vi glæder os til at forkæle dig med nyheder omkring vores luksushuse. Før vi kan gøre det, er du dog nødt til at bekræfte din tilmeldingen via linket i den mail, vi har sendt dig.

Særarrangementer

Hele året igennem er der diverse særarrangementer på programmet, f.eks. Jagt & Mennesker i august eller juleaktiviteter i december, hvor det bl.a. er muligt at besøge julenissen på høloftet eller følge med i julens mange andre forberedelser.

Tag på udflugt i mosen – besøg tørveælteværket

I gamle dage var tørvefremstilling meget udbredt, også i Jylland. Tørven egnede sig godt til brændsel og blev i Danmark anvendt som varmekilde helt frem til 1950. I den forbindelse var der to forskellige måder at bearbejde tørven på: Enten kunne man skære den direkte ud i passende stykker, eller man kunne ælte tørven og forme den til mindre felter bagefter. Tørveælteværket på Hjerl Hede viser de besøgende, hvordan man tidligere arbejdede i mosen. Du kan bl.a. se et hestetrukket ælteværk i aktion. Først skal du dog indfinde dig ved tørvebruget, og det sker bedst og sjovest med tørvebanen. Tørvebanen er ikke overraskende en attraktion i sig selv: Banen stammer fra 1921 og trækkes af Europas mindste funktionsdygtige damplokomotiv.

Tag en tur tilbage til stenalderen

Lidt afsidesliggende i den nordøstlige del af Hjerl Hede finder du endnu en speciel attraktion: stenalderlandsbyen, hvor de besøgende kan rejse 4000 år tilbage i tiden og møde "ægte stenaldermennesker". Den unikke stenalderlandsby er nemlig beboet.

Især familiens yngste synes det er spændende at betragte stenaldermenneskenes gøren og laden. Her kan du på nærmeste hold se stenaldermenneskene lave mad, spise, drikke og arbejde. Herudover fremstiller de stenværktøj og lerkrukker, udhuler træstammer, laver tøj og går på jagt med bue og pil.

Tag på tur i gammelt damptog på Hjerl Hede

Kort fortalt: Hjerl Hede er et spændende udflugtsmål for hele familien

Hjerl Hede byder på oplevelser for alle, uanset alder, interesser og historisk baggrundsviden. Takket være de mange forskellige områder og oplevelser flyver tiden afsted, og du forlader friluftsmuseet med masser af ny viden og dejlige minder. Her er man nemlig selv en aktiv del af oplevelsen og inddrages derved på en helt anden måde i historieformidlingen.

Og selvom man allerede har besøgt Hjerl Hede før, kan friluftsmuseet sagtens tåle et gensyn. Stedet lever og udvikler sig nemlig hele tiden, og ikke to dage er ens. Dertil kommer de mange særarrangementer, og der venter derfor altid nye oplevelser.

Her finder du friluftsmuseet

Hjerlhedevej 14
7830 Vinderup
Danmark

Telefon: 96115030

E-mail: info@hjerlhede.dk.da

www.hjerlhede.dk