Attraktioner i Nordjylland

Kirker, museer og forlystelsesparker: Velkommen til Nordjylland

Er du på udkig efter spændende udflugtsmål i Nordjylland? Så kig forbi Skagens mest ikoniske vartegn, Den Tilsandede Kirke. Vil du endnu længere ud i Skagens vilde natur, er vandreklitten Råbjerg Mile et godt bud. Skal der virkelig fart over feltet? Så venter Fårup Sommerland lige om hjørnet. I Aalborg Zoo kan du til gengæld tilbringe en hyggelig dag sammen med bl.a. isbjørne og zebraer. Skal der kunst på programmet, lokker Skagens Museum med tre museer i et.

Kirche in Skagen

Den Tilsandede Kirke

I det 18. århundrede var Skagens gamle kirke efterhånden så tilsandet, at den ikke stod til at redde. Derfor blev kirkeskibet revet ned og brugt som byggemateriale til beboelseshuse i Skagen. Den Tilsandede Kirkes tårn lod man dog blive stående som sømærke. Tårnet står der stadig og er i dag en af Skagens største attraktioner.

Wanderdüne

Råbjerg Mile

I nærheden af hovedvej 40, godt 20 minutters kørsel fra Skagen, ligger den imponerende vandreklit Råbjerg Mile med sine mange meter høje klitter. Dette særegne klitlandskab består dog ikke kun af sand. Interessante planter har slået sig ned i kanten af vandreklitten, ligesom tudser gerne opholder sig i de vådområder, klitten efterlader sig på sin vandring.

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland er et fantastisk udflugtsmål for hele familien. Der er både forlystelser til inkarnerede fartdjævle og familiens mindste. Rutsjebanen "Orkanen" henvender sig dog nok mest til den første gruppe, for her suser du med vindens hastighed igennem parken med 75 km/t. Familiens yngste elsker især karrusellen Waveswinger og racerbilerne i Fårup Racing Team.

Wasserrutschen im Farrup Sommerland

Aalborg Zoo

I Aalborg Zoo kan du hilse på over 100 dyrearter. Se isbjørnen boltre sig i det kolde vand eller tumle omkring på land. I den afrikanske del af zoo kan du komme tæt på fascinerende zebraer, antiloper og strudse. Hertil kommer klassiske rovdyr som løver og tigere. Uanset hvilke dyr, du har tabt dit hjerte til, er det værd at holde øje med fodringstiderne.

Tiger im Aalborg Zoo

Skagens Museum

Skagens Museum består i virkeligheden af tre forskellige museer, hvilket bestemt ikke forringer antallet af spændende udstillinger og rundvisninger. Udstillingerne beskæftiger sig frem for alt med de berømte skagensmalere, der boede og arbejdede i området i slutningen af det 19. århundrede. En rundvisning for op til 25 personer tager som regel ca. 45 minutter. Det kulinariske udbud er ligeledes i top.

Nordsøen Oceanarium

Dyk ned under overfladen og oplev en helt anden verden af liv, når I besøger Nordsøens Oceanarium. I Nordeuropas største akvarium kan I besøge syv meget forskellige destinationer, der tilsammen dækker over 81 arter af dyr og dermed afspejler det forskelligartet liv, der har hjemme i Nordsøen. Sørg også for at tjekke fodringstider på hjemmesiden for at sikre, at I får mest muligt ud af jeres besøg!

Lille Vildmosecenter

En del af Danmarks ældste natur findes i Lille Vildmosecentret, hvor I både har mulighed for at besøge alle de dyr, der lever i mosen, samt lære om mosen gennem museets fire interaktive udstillinger. Udover museet rummer et besøg på centret også muligheden for at lave mad over bål, gå en tur i parken eller lege på naturlegepladsen, hvor I kan være heldige at møde trolden Lille Vildma, der gennem sjov og leg fortæller om mosen.

Kunsten Museum of Modern Art

Kunsten Museum of Modern Art er et enestående kunstmuseum, der rummer en enorm samling af moderne billedkunst. Bygningen selv indgår i en kunstnerisk symbiose med skulpturparken, hvor kunst, arkitektur og natur bliver én. Kunsten er en oplevelse for hele familien, hvor de mindste kan tage på kunstjagt, mens de voksne fordyber sig i samtale og tanker med de mange værker som omdrejningspunkt.

Rubjerg Knude Fyr

Det ikoniske Rubjerg Knude Fyr står halvt begravet i sand og inden for få år er det med største sandsynlighed faldet ned på stranden mod vest. Indtil da er det et smukt sted at tage hen for at nyde synet af et af Danmarks gamle fyrtårne eller gå en dejlig tur i de høje sandklitter. Derudover er naturen omkring fyret særligt spændende for ornitologi-interesserede, da mange sjældne fuglearter holder til i områdets store havtornekrat.

Bunkermuseum Hanstholm

Bunkermuseum Hanstholm kan I opleve Nordeuropas største befæstningsanlæg fra Anden Verdenskrig. I smukke naturomgivelser kan I betragte de mange maskiner, der var en del af Verdenskrigen, og selv gå på opdagelse i udstillingerne, der sætter livet for 80 år siden i fokus både fra dansk og tysk side.

 

Foto 2, copyright: Skagen Turistbureau.

Foto 3, copyright: Niels Thye.