Action house i Løkken

Danmarks største gokartbane

Slip din indre racerkører løs på den 1,1 km. lange bane, hvor I kan kører helt op til 70 kilometer i timen og op til 30 personer samtidigt. Banen er Danmarks længste og hurtigste og derfor en helt unik oplevelse, som I kan dele med hinanden i løb, der varer mellem 10 og 25 minutter. At køre gokart kan være hårdt for kroppen og særligt armene, hvis ikke man har prøvet det før eller er vant til denne form for sport. Derfor tilbydes der forskellige løbspakker, så man har mulighed for at vælge den, der passer bedst til ens erfaring og niveau.

Hvor mange strikes kan I lave?

Bowling er en sjov aktivitet for hele familien. Alle kan spille mod alle, da bowlingbanerne i Action House har automatiske børnebander, der kører op, når det børnenes tur til at spille, og ned, når de voksne skal til. På denne måde bliver konkurrencen mere lige og alle deltager har de bedste chancer for at godt og sjovt spil. Er I udelukkende en voksengruppe afsted, bør I kaste et blik på tilbuddet midnatsbowling også kaldet partybowling. Efter 21.00 er der mulighed for at spille denne slags bowling, hvor den blandt keglerne er en rød kegle. Når denne kegle står forrest og der laves strike, er der shots til hele banen.

Ønsker i at tilbringe flere dage i det nordjyske? Find et stort sommerhus i Nordjylland.

Det kan du opleve i Action House

Bowling i Action House i Løkken

Afprøv jeres jagt- og skydeevner

En af Action Houses nyeste forlystelser er deres Laser Hunt skydesimulator. Her har I en enestående mulighed for at afprøve jeres jagt- og skydeevner på en sikker og behagelig måde. Simulatoren er den mest præcise på markedet og meget nem at bruge. Det er muligt både at bruge et realistisk udseende våben, der stilles til rådighed af Action House, eller medbringe sit eget våben såfremt man har gyldigt jagttegn, våbentilladelse og kontakter personlet på forhånd, hvis man ønsker at træne med et specifikt skydevåben. Simulatoren har 14 skydeprogrammer, der alle har høj grafisk kvalitet og realistiske jagtscener. Derudover er der mulighed for at justere sværhedsgraden ved eksempelvis at variere hastigheden eller størrelsen på det vildt, man skyder efter. Dermed er der mulighed for en sjov oplevelse både for nybegyndere og eksperter!

300 m2 stort legeland

For de yngste medlemmer af familien er en sjov dag i Action House sikret med det 300 kvadratmeter store legeland. Legelandet er designet og indrettet med en struktur i flere niveauer og blødboldsområder, der skaber optimale forhold til at brænde en masse krudt af samt rammerne for en sjov dag med oplevelser for særligt de mindste.

Mærk pulsen stige med Laser Maxx lasergame

Hjertebanken, højs puls og svedige håndflader. Det er, hvad I kan forvente af jer af en tur i Laser Maxx Lasergame. På den 600 kvadratmeter store bane fordelt på tre etager kæmper op mod seks forskellige hold mod hinanden i forsøget på at beskytte holdets powerboks. Alle deltager bærer en vest, der tæller point sammen. Der gives 100 point for at ramme en modstander, men trækkes 25 point fra for at ramme en medspiller og 50 fra hver gang man selv bliver ramt. Spillet er sjovt for både børn og voksne og kan spilles i en udvidet udgave, hvor der er mulighed for at indsamle superkræfter som blandt andet skjold, lydlyshed eller usynlighed!

Ofte stillede spørgsmål om Action House

Hvornår åbner Action House?

Alle ugens dage 10.00 til (22-24) hele året rundt, dog mellem jul og nytår er åbningstiderne anderledes.

Hvor ligger Action House?

Action House findes på nedenstående adresse:

Adresse Industrivej 1

9480 Løkken

Besøg deres hjemmeside her.

Hvad koster entre til Action House?

Der betales per aktivitet, I deltager i. Derfor varierer prisen meget. Se mere her.

Tag briller på og oplev en helt ny verden

Den nyeste aktivitet i Action House er Vex Virtuel Reality. Tag virtuelle briller og udstyr på og lev dig ind i en helt anden verden, hvor både det du ser, lugter, hører og mærker forandres. Man kan både spille selv eller flere sammen, hvor man i den sidste mulighed selvfølgelig også ser hinanden i spillet. Spillet placerer dig i et mørkt palæ, hvor du skal finde en vej ud, inden tiden er gået. Humlen ved det hele er, at en masse zombier er sluppet løs, som du samtidigt skal bekæmpe. Spillet kan spilles i to udgaver, hvor den ene fokuserer på zombierne og den anden stiller dig en ekstra opgave undervejs.