Sjælland – oplevelser nok til et helt land

Kultur på Sjælland? Her finder du hurtigt, hvad du søger. Kunstelskere bør afgjort tage en afstikker til det internationalt anerkendte museum for moderne kunst, Louisiana. Er du mere til fart over feltet og sug i maven? Så løs billet til Sommerland Sjælland eller eventyrlige Tivoli midt i København. Er du mere i humør til uhyggelige spøgelseshistorier, går du helt sikkert ikke forgæves på stemningsfulde Kronborg Slot.

For de kunstbegejstrede: Louisiana

Louisiana oplever du kunsten på en helt ny og nærværende måde. Her udviskes grænserne mellem arkitektur, natur og kunst. I børnehuset kan børnene slippe kreativiteten løs under kyndig vejledning. Og hvem ved? Måske gemmer der sig en moderne kunstner blandt familiens yngste medlemmer?

Frederiksborg Slot – 500 års historie

Frederiksborg Slot  huser også Det Nationalhistoriske Museum, og her kan du opleve vidt forskellige arkitektoniske stilarter. Slottets kunst og interiør vidner om de skiftende trends op igennem historien og gør en rundtur i slottets gemakker til en fascinerende oplevelse.  Danmarkshistorien gøres desuden levende og interessant for de yngste.

Flere attraktioner end du kan nå på én dag: Sommerland Sjælland

Nogle gange har dagen bare ikke timer nok, sådan føles det i hvert fald i Sommerland Sjælland. Det hyggelige sommerland har nemlig masser af sjove esser og overraskelser i ærmet. Glæd dig til en begivenhedsrig dag i Sommerland Sjælland – og husk at tage tidligt afsted! Er du til rutsjebaner, en rask dyst på gokart-banen eller måske en sejltur langs Amazonfloden? Sommerland Sjælland er spækket med oplevelser for hele familien.

Kronborg Slot – historisk verdenskulturarv

Spøger det virkelig på Kronborg Slot? Forhåbentlig er spøgelserne i så fald venligsindede. Eller vågner den legendariske kriger Holger Danske mon op til dåd igen? Slottet er ikke kun udnævnt til verdenskulturarv, men er i sandhed også en attraktion i verdensklasse. Kommer du forbi i højsæsonen, kan du være heldig at fange en forestilling på slottets friluftsscene, HamletScenen.

Attraktioner for hele familien: Tivoli

Tivoli er skam meget mere end bare en fortryllende kulisse – her kan du virkelig få sendt adrenalinen på himmelfart. Prøv f.eks.: Den vilde "Monsunen" eller en hæsblæsende tur med rutsjebanen "Dæmonen". Du kan også nyde udsigten over byen i den 80 meter høje forlystelse Himmelskibet.

Bryggeri og kunst på Carlsberg Museum

Carlsberg Museum er et interessant udflugtsmål, uanset om du interesserer dig for øl og brygkultur. Du kan bl.a. beundre museets skulptursamling, historiske have og gallerier. At rundvisningerne også omfatter smagsprøver har selvfølgelig ikke ligefrem gjort Carlsberg Museum mindre populært. Man kan dog sagtens deltage i en rundvisning, selvom man ikke drikker alkohol.

Hils på beboere fra alle verdens kontinenter: København Zoo

København Zoo er en såkaldt geozoo, og den er derfor inddelt i kontinenter. I den nordiske zoo kan du således opleve nordiske dyr som f.eks. ulve, moskusokser eller bjørne. I Australien er det derimod giraffen eller den tasmanske djævel, der plirer mod dig fra den anden side af hegnet. Familiens yngste vil helt sikkert elske havens flotte legepladser, der er inspireret af dyrenes verden.

1000 kvadratmeter i 3D – Tycho Brahe Planetarium

Har du appetit på en rejse ud i verdensrummet? Så er Tycho Brahe Planetarium det perfekte sted at starte. Sæt dig godt tilrette i biografen med det kuppelformede lærred på 1000 kvadratmeter, og bliv klogere på universet omkring dig – i 3D. Der er altid flere forskellige film på programmet, så du kan også komme med ned på havets dyb eller ind i junglen.

Fredensborg Slot – kongefamiliens residens

Når kongefamilien opholder sig på Fredensborg Slot, er det desværre ikke tilgængeligt for turister. I juli måned kan du dog godt komme på rundvisning på slottet. Slotsparken kan under alle omstændigheder besøges året rundt.

Danmarks science center - Experimentarium

Igennem de mange interaktive udstillinger som Experimentarium rummer, har I mulighed for at lære om alverdens fysiske og biologiske emner gennem sjov, leg og afprøvelse på egen krop. Følg en af temaruterne, tag til science show eller oplev dissektionen af eksempelvis et menneskeøje. På Experimentarium er der masser at lave og det er alt sammen i videnskabens tegn!

Besøg Bakken – verdens ældste forlystelsespark

10 km. nord for København finder du Bakken, som er placeret midt i Dyrehaven. På Bakken er der noget for enhver smag. Du kan prøve forlystelser og spilboder, tage et afbræk på en af Bakkens mange restauranter, opleve den gratis underholdning på Friluftsscenen eller tage på en Øltour på Bakkens beværtninger. Mulighederne er mange – og heldigvis er der både gratis underholdning og koncerter i løbet af sæsonen samt altid gratis entré til Bakken.