Et gensyn med fortiden: det 18. århundrede
I den ældre del af Den Gamle By finder du historiske huse med idylliske haver. Visse af bygningerne stammer vitterligt fra det 17. århundrede. Lejligheder, værksteder og butikker befolkes af personer klædt i datidens tidstypiske mode. Der er fri adgang til de fleste af husene, hvilket giver dig et fascinerende indblik i tidligere tiders levevilkår. Hertil kommer diverse udstillinger, hvor du kan beundre gamle ure, sølvgenstande, historisk legetøj og klædedragter. Det er ligeledes interessant at kigge nærmere på håndværks- og brygkunsten gennem tiden.
Mødet med det 20. århundrede: 1920'erne
I 1920'erne blev gaderne forsynet med fortove, gadelamper og telefonledninger. Reklameskiltene på husvæggene sender dig tilbage i tiden. Du kan bl.a. opleve en traditionel isenkræmmer samt en original boghandel og et gammelt apotek. Sidst men ikke mindst rummer byen selvfølgelig også et postkontor og en telefoncentral.
I byens gader holder historiske biler, hvilket især plejer at være et hit blandt familiens yngste. Bilforhandleren Carl Christensen har sit autoværksted i byen, hvor du kan beundre de gamle biler og alle dertilhørende reservedele. Man får næsten selv lyst til at hoppe i overall'en og give en hånd med.
Alle tiders tidsrejse: 1970'erne
I den næste bydel dumper du lige ned midt i 1970'erne. Her er der allerede en forretning med radioer og fjernsyn, ligesom et minimarked byder inden for med fulde hylder. Måske kaster du også et blik inden for i gynækologens praksis eller hos frisøren. Børnehaven er naturligvis altid populær blandt nutidens børnehavebørn. Lejlighederne er indrettet i tidstypisk 1970'er-stil, som den blev fortolket i Danmark på dette tidspunkt. Bilentusiaster kan beundre en VW-bobbel og en gammel Citroën. Knallertværkstedet er ligeledes et besøg værd. Andre typiske tidsbilleder omfatter et spejderpatruljelokale og jazzbaren, sidstnævnte ligger i Havnegade. I denne historiske bar afholdes der af og til livekoncerter.
Friluftsmuseet helt tæt på: Få hænderne op af lommen
Den Gamle By er et levende museum, der inviterer dig til at deltage aktivt i byens daglige gøremål. Du kan f.eks. hente vand i brønden eller køre en trillebørfuld møg på møddingen. Du kan roligt henvende dig til byens beboere, f.eks. hvis du vil købe ind i en butik eller skal bruge et lift med drosche. På den store festplads er der endnu flere muligheder for at blive inddraget i byens aktiviteter, både for store og små. Hvad med at genopfriske din evne til at gå på stylter f.eks.? Eller vil du hellere prøve lykken på keglebanen? Her finder du desuden en karrusel og luftgynger.
Tag hele familien med på tidsrejse
Den Gamle By er en unik oplevelse for alle aldre: for de voksne er det morsomt og rørende at gense genstande og scener fra deres ungdom, mens børnene får et helt konkret billede af verden før deres tid. De smalle, brostensbelagte gader er ikke bare nydelige tidsbilleder fra en svunden tid – her møder du oven i købet kunsthåndværkere og butikspersonale fra gamle dage til en underholdende snak. Du kan se skrædderen sidde bøjet over sit sytøj, eller du kan udforske legetøjsmuseet i ro og mag.