Sollidens Slot

Sollidens Slot hører til Europas yngre slotte. Dronning Viktoria beordrede i 1906 slottet bygget på samme sted, som Borgholms Slot tidligere havde ligget.

Her finder du Sollidens Slot

Sollidens Slot står på den svenske ø Øland, ikke langt fra Borgholms Slot. Slottet ligger på den nordvestlige del af øen, nord for Borgehage og nordvest for Tryggestad. Hovedvej 136 fører til slottet.

En kongelig villa

Der skulle gå næsten 100 år før den nye kongelige villa stod færdig, opført på samme sted som det tidligere Borgholm Slot, der brændte ned i 1806. Dronning Viktoria gav startskuddet til byggeriet i 1903, og efter kun tre års byggetid stod det nye Sollidens Slot færdigt. Slottet var inspireret af Villa San Michele på den italienske ø Capri, der var beboet af dronningens ven, forfatteren Axel Munthe. Det lille slot består af forskellige bygningsdele, der tilsammen danner en næsten kvadratisk kasse. Små søjler ved de dobbelte og tredobbelte vinduer samt en loggia på slottets vestside er de eneste dekorative elementer. Dronningen brugte slottet som en intim landvilla, og der blev ikke holdt officielle arrangementer her.

Kan du besigtige Sollidens Slot indefra?

Det korte men kedelige svar er: Desværre ikke. Slottet ejes af den regerende svenske Kong Carl CVI Gustaf. Kongefamilien bruger først og fremmest slottet i sommermånederne, ligesom tronfølgeren Prinsesse Victoria gerne fejrer sin fødselsdag her.

Se det flotte Sollidens Slot og den smukke slotshave på Öland

Slotshaven

Parken rundt om slottet er åben for offentligheden i modsætning til selve slottet. Sollidens Slot ligger lige på grænsen mellem Ølands to klimazoner. Østkysten er ret tør og fattig på næringsstoffer, mens den vestlige del af øen nyder et mildere klima med en meget frugtbar jord. Hovedindgangen til Sollidens Slot ligger lige ud for et lettere goldt steppelandskab, og slotsparken med sine grønne bede og rislende springvand virker derfor som en oase i ørkenen.

Hvad kan du opleve i slotsparken?

Slotsparken er inddelt i forskellige områder og rummer desuden mange rosenbede med mange forskellige arter. Direkte i forlængelse af villaen ligger en italiensk inspireret have i renæssancestil med høje tuja- og buksbomhække. Slyngplanter snor sig dekorativt om det såkaldte "Legehus", som tidligere var beboet af gartneren og hans familie. Fra legehuset kan du fortsætte til den engelske have med velplejede græsplæner, cypresser og en imponerende blodbøg. Først forbi et springvand foræret til kongen af den svenske regering, herefter når du til den hollandske have med smukke marmorskulpturer. Denne del af slotsparken var for øvrigt også en gave. Nærmere bestemt fra den hollandske Dronning Wilhelmina, der skænkede den til sin veninde Viktoria i 1922.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i vores månedlige lodtrækning om 4 biografbilletter.
Vi sender løbende nyheder, tips og inspiration til din ferie, og du kan til enhver tid framelde dig igen.
Din emailadresse bliver hos os.
MANGE TAK FOR DIN TILMELDING TIL NYHEDSBREVET
Vi glæder os til at forkæle dig med nyheder omkring vores luksushuse. Før vi kan gøre det, er du dog nødt til at bekræfte din tilmeldingen via linket i den mail, vi har sendt dig.

Udstillingerne

Det koster entré at besøge slotsparken, og billetten købes i den lille pavillon ved indgangen til slottet. Her er det også muligt at købe souvenirs, ligesom der vises skiftende udstillinger om slottet og dets beboere.

Uden for slotsparken

Umiddelbart ved siden af slotsparken begynder Ølands steppe. Her kan du beundre forgængeren til Sollidens Slot: Borgruinen Borgholms Slot fra det 17. århundrede. Slottet blev ødelagt af en brand i det 19. århundrede og måtte herefter opgives.

Kort fortalt: Slotsparken er en fryd for øjet

Selvfølgelig er det ærgerligt, at du ikke kan få en rundvisning på selve slottet. Ikke desto mindre er slotsparken i kombination med udstillingerne i indgangspavillonen bestemt et besøg værd. Sæt god tid af til at besigtige slotsparken; så skal du nok ende med at få en helt kongelig udflugt ud af dagen.

Denne vej...

Her finder du Sollidens Slot:

387 92 Borgholm
Sverige

Slottet har selvfølgelig også sit eget website. Det er tilgængeligt på svensk, engelsk og tysk: