Universe

Universe – teknik for dummies i Nordborg

Universe blev indviet af Kronprins Frederik i 2005, og almindelige dødelige med hang til teknik kan besøge parken fra marts til oktober. I Universe venter der overraskende og interaktive aktiviteter for alle aldersgrupper. Du kan f.eks. blive indviet i hemmeligheden bag vulkaner og gletsjere eller prøve at løfte en bil med de bare næver.

Når I lejer et sommerhus gennem Luksushuse.dk er der mulighed for at få 25% rabat på entreen. Det er en betingelse, at billetterne købes ved indgangen, hvor lejebeviset fra Luksushuse.dk skal fremvises. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter.

Universe i Nordborg

Science parken Universe ligger på øen Als ca. et kvarters kørsel fra Sønderborg. Universe parken ligger ved siden af Danfoss hovedskvarter. I den sydlige del af anlægget ligger Danfoss Museum, mens Nordborg Golfclub holder til i den nordlige ende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i vores månedlige lodtrækning om 4 biografbilletter.
Vi sender løbende nyheder, tips og inspiration til din ferie, og du kan til enhver tid framelde dig igen.
Din emailadresse bliver hos os.
MANGE TAK FOR DIN TILMELDING TIL NYHEDSBREVET
Vi glæder os til at forkæle dig med nyheder omkring vores luksushuse. Før vi kan gøre det, er du dog nødt til at bekræfte din tilmeldingen via linket i den mail, vi har sendt dig.

Det kan du opleve i Universe

Er du på udkig efter klassiske forlystelser som vilde rutsjebaner og karruseller? Så er Universe nok ikke den rigtige adresse. Universe betegner sig nemlig selv som en science park, og det er da også netop teknik og videnskab, der er i højsædet i denne topmoderne park.

Den Blå Kube

Selvom vi ikke har vulkaner og gletsjere i Danmark, får du alligevel chancen for at komme helt tæt på disse naturfænomener i Den Blå Kube. Den Blå Kube var Islands bidrag til Expo 2000, og den beskæftiger sig derfor ikke overraskende med voldsomme naturkræfter som gletsjere, gejsere, lyn og vulkaner.

Test balanceevnen på en Segway

I 2007 indviede parken et nyt element: Europas første segwaybane. Her kan I rigtigt få testet balanceevnen. Man skal minimum være 135 cm høj og banen anbefales ikke til børn under 10 år. Der er desuden mulighed for at deltage i Segway-ture rundt i parken efter lukketid. 

Prøv teknik og oplevelser i Universe science park

Cumulus – en prisvindende udstillingsbygning

Cumulus udstillingsbygningen præsenterer den nyeste teknik, og er fyldt med de nyeste Virtuel Reality oplevelser. Udstillingsbygningen er tegnet af arkitekten Jügen Mayer H. fra Berlin. Det amerikanske tidsskrift Condé Nast Traveler USA har udnævnt bygningen til et af verdens arkitektoniske vidundere

Prøv kræfter med vægtstangsprincippet

Det behøver skam ikke at være kedeligt eller teoretisk at beskæftige sig med teknik. I Universe kan du f.eks. prøve at løfte en bil med ingen andre hjælpemidler end din vægt og muskelkraft. Det lyder måske skørt, men vægtstangsprincippet gør det faktisk muligt.

Et fantastisk udflugtsmål for teknikinteresserede

Det er bestemt en fordel af have en vis interesse i teknik, hvis du vil have det fulde udbytte af en dag i Universe. Har du det, kan du til gengæld se frem til en helt igennem uforglemmelig dag. Denne park har nemlig meget mere at byde på end støvede plancher og tør teori: Her kan du gøre dig en masse spændende erfaringer inden for teknikkens verden.

Her ligger parken

Tast denne adresse ind i GPS'en for at komme direkte til Danfoss Universe:

Mads Patent Vej 1
6430 Nordborg
Danmark

Her finder du information om Universe som optakt til besøget.