JyllandsAkvariet

Dyk ned i Nordsøen på JyllandsAkvariet. Her kan de modige holde en krabbe og klappe en haj på snuden. Du kan sågar få lov til at stryge en rokke på ryggen. Eller hvad med en østers-, sæl- eller ravsafari?

En udflugt til JyllandsAkvariet

JyllandsAkvariet ligger i den nordlige del af Thyborøn. Du når akvariet via Harboorevej eller Vesterhavsgade. Tæt på akvariet finder du desuden Sea War Museum Jutland om søkrigene i Nordsøen.

Det skal du opleve i JyllandsAkvariet

JyllandsAkvariet beskæftiger sig frem for alt med havets fisk og skaldyr. Glæd dig f.eks. til den 15 meter lange model af en kaskelothval. På JyllandsAkvariets indendørs sandstrand kan du lede efter rav, og så er der endda ravgaranti!

Tag på sælsafari med JyllandsAkvariet

Fodringstid

Dagens højdepunkt i JyllandsAkvariet er uden tvivl fodringstid. Du kan selv være med til at fodre fiskene i rørebassinerne. Fiskemesteren styrer slagets gang og tager meget gerne imod din hjælp til at fodre akvariets mange sultne beboere. Så er det spisetid for rokker, fladfisk og hajer. Hold godt øje med bassinerne – nu bliver det livligt. Du kan være med til at fodre hver mandag og fredag kl. 13 hele året rundt. I juli og august også hver onsdag kl. 13.00.

Kom helt tæt på havets beboere – rørebassinerne

Fisk er spændende at kigge på, men endnu sjovere at røre ved. Har du nogensinde prøvet at ae en haj? I JyllandsAkvariets rørebassiner kan du hilse på mange forskellige fisk. Har du mod på at holde en krabbe? Eller hvad med at stryge en af de elegante rokker over ryggen? De lave bassiner gør det nemt for børnene at nå ned til dyrene eller bare få et rigtig godt kig på dem. Denne oplevelse går helt sikkert ikke i glemmebogen lige foreløbig. Samtidig er bassinerne tilpas store og dybe, så dyrene hurtigt kan trække sig tilbage ved behov. Trods alt kan alle akvariets medarbejdere have brug for en pause – selv fladfiskene.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i vores månedlige lodtrækning om 4 biografbilletter.
Vi sender løbende nyheder, tips og inspiration til din ferie, og du kan til enhver tid framelde dig igen.
Din emailadresse bliver hos os.
MANGE TAK FOR DIN TILMELDING TIL NYHEDSBREVET
Vi glæder os til at forkæle dig med nyheder omkring vores luksushuse. Før vi kan gøre det, er du dog nødt til at bekræfte din tilmeldingen via linket i den mail, vi har sendt dig.

Nordens guld – rav

Har du fundet rav? Eller er det bare en gul sten? Kan du kende forskel? Det er der heldigvis råd for – JyllandsAkvariet. I JyllandsAkvariet lærer du selv at finde rav. Faktisk giver akvariet ravgaranti. Prøv lykken på den store indendørs sandstrand, og lær hvordan du kender forskel på rav og gule sten. Opgaven kan endda klares helt uden bideprøver.

Strandværkstedet

En besøg på JyllandsAkvariet behøver bestemt ikke at være en passiv oplevelse. Faktisk er det lige omvendt: På strandværkstedet kan du nemlig udfolde dine kreative evner med strandskaller og andre strandfund. Sammensæt sneglehuse, muslingeskaller, sten osv. helt efter dit eget hoved. Resultatet kan meget vel gå hen og blive feriens flotteste souvenir. Bevæbnet med en tube lim kan strandskallerne selvfølgelig også blive til sjove fabeldyr. Det er også muligt at købe drager, sørøversværd og smykkeskrin, som du dekorer med flotte strandskaller, sneglehuse osv.

Sælsafari med båd

Kort fortalt: JyllandsAkvariet er en stor oplevelse

I JyllandsAkvariet er du nemlig ikke bare en passiv tilskuer, men kan aktivt deltage i dagens program. Du kan røre ved dyrene (så længe de er med på legen, de har nemlig rigeligt med muligheder for at trække sig tilbage) og du kan lave dine egne kunstværker i strandværkstedet. Denne oplevelsesorienterede tilgang gør JyllandsAkvariet til en stor oplevelse for hele familien.

Adressen

Indtast denne adresse i din GPS:

Vesterhavsgade 16
DK-7680 Thyborøn

Du kan også besøge JyllandsAkvariet på nettet.