Attraktioner i Vestjylland

Vestjylland – fra Nationalpark Thy til Legoland

Vestjylland byder på en perlerække af attraktioner, lige fra forlystelsesparker og moderne underholdning til dramatiske naturlandskaber og fremragende badestrande. Giv den som ridder i Legoland, kast dig i mountainbikesadlen i Nationalpark Thy, besøg bunkermuseet Tirpiz Museum i klitterne, eller kom med ned på bunden af Nordsøen i JyllandsAkvariet.

Legoland

Legoklodser så langt øjet rækker. De kendte og elskede klodser danner rammen om forlystelsesparken Legoland i Billund. Parken byder på over 50 spændende attraktioner, så tiden flyver i den grad afsted i Legoland. De mindste forelsker sig hovedkulds i Duploland med legehuse og forlystelser af Duplo. Modige riddere kan i stedet sætte kurs mod Knights Kingdom.

Bunkermuseet Tirpitz

Bunkeranlægget ved Blåvand danner rammen om det nye Tirpitz bunkermuseum, der tager dig med ned under sandet og afslører vestkystens mange skjulte fortællinger. Rejs 40 millioner år tilbage i tiden, og se fortiden fanget i imponerende ravklumper. Du bliver også klogere på soldaternes tilværelse i Blåvand under anden verdenskrig.

JyllandsAkvariet

Dyk ned i havets dyb på JyllandsAkvariet i Thyborøn. Her kan du stryge en rokke over ryggen, klappe en haj på snuden og holde en krabbe. Ved fodringstid går det sågar endnu vildere for sig. På JyllandsAkvariets indendørs sandstrand kan du grave efter rav – faktisk er der ravgaranti!

Kystcenteret Thyborøn

Besøg Kystcenteret Thyborøn, og bliv klogere på den maritime natur omkring dig. Kystcentret lokker med mange forskelligartede attraktioner: Dyk ned i den spændende historie om den russiske fregat "Alexander Nevskij", eller hils på de danske krybdyr og padder på to spændende udstillinger. I kystcentrets kreative workshop kan du bruge hænderne og sætte din fantasi på arbejde.

Nationalpark Thy

I Nationalpark Thy kan du opleve Vestjyllands dramatiske landskaber og barske natur. Det kulturelle aspekt kommer skam heller ikke til kort: Gå på opdagelse i maleriske fiskerlejer med dejlige badestrande og majestætiske fiskerkuttere, udforsk nationalparken på mountainbike, eller tag på udflugt til Batteri Hanstholm med museum og 19 bunkers.

Legoland in Westjütland, Dänemark